Annonce

Annonce

Stella Kyriakides til høring i 2019, hvor hun taler i en mikrofon

I løbet af foråret har EU fremlagt strategier, der skal gøre fødevareproduktionen mere bæredygtig; næringsstofferne skal i højere grad recirkuleres,samtidig med at forbruget af dem skal ned. Ifølge EU’s kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed, Stella Kyriakides, vil strategierne gøre en positiv forskel »over hele linjen«. Foto: © European Union 2019 – Source: EP/ CC-BY-4.0

Landbruget, som vi kender det, kan have nået et vendepunkt

Landbruget er langt fra målet om at recirkulere sine næringsstoffer, selvom både branchen og politikere gennem årene har talt om det. Der har manglet visioner og finansiering, lyder kritikken. Nu vil EU igangsætte initiativer, der skal bane vejen for et gennembrud.

2020 kan vise sig at blive et vendepunkt for landbruget. Et år, der markerer enden på et landbrug i ubalance, og begyndelsen på et balanceret landbrug, der indgår i et cirkulært kredsløb med et langt mindre miljø- og klimaaftryk. 

Det er i hvert fald den retning, som EU forsøger at skubbe de europæiske lande mod. I løbet af foråret har politikerne både præsenteret fødevarestrategien ’Farm to Fork’, F2F, som er led i unionens grønne pagt – også kaldet ’Green Deal’ – samt en konkret handlingsplan, der skal anvise vejen mod en cirkulær økonomi. 

Den skal gøre op med nutidens ubæredygtige system, hvor 20 pct. af den samlede fødevareproduktion enten går tabt eller til spilde i EU. 

»F2F-strategien vil gøre en positiv forskel over hele linjen i, hvordan vi producerer, køber og forbruger vores fødevarer, hvilket vil styrke sundheden for borgerne, samfundene og miljøet,« sagde EU’s kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed, Stella Kyriakides, i forbindelse med præsentationen. 

Skal vi nå målene om at blive cirkulære og kulstofneutrale inden for 30 år er vi nødt til at tænke ud af boksen.

— Uffe Jørgensen, seniorforsker og centerleder for Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomi

Den cirkulære økonomi skal ikke blot sikre en forsyning af næringsstoffer mellem by og land - til stor gavn for økologerne - men også skabe nye jobmuligheder i landbruget. 

F2F-strategien peger nemlig på en fremtid, hvor landmænd i endnu højere grad producerer energi, gødning og proteiner fra biobaserede kilder og giver plads til opsætning af solceller på landbrugsarealer. 

EU’s plan for en cirkulær økonomi

Den cirkulære økonomi handler om mere end blot recirkuleringen af næringsstoffer. Med planen ønsker EU:

  • at udvikle en integreret plan for forvaltning af næringsstoffer,

  • at se på behovet for at revidere direktiverne om rensning af spildevand og kloakslam,

  • at se nærmere på naturlige metoder til at fjerne næringsstoffer ved hjælp af f.eks. alger,

  • at fremme genbrug af vand og vandeffektivitet,

  • at sænke forbruget af næringsstoffer med mindst 20 pct. i 2030.

Kilder: ’A New Circular Economy Action Plan’ og ’Farm to Fork Strategy’, 2020

Et uudnyttet potentiale

Et cirkulært system, hvor man ikke tager mere fra naturen, end man giver tilbage, er et vigtigt princip i økologien, og forskere har i årevis arbejdet på projekter, der skal give ny viden og nye teknologier.

Alligevel kan man læse i F2F-dokumentet, at en cirkulær bioøkonomi i høj grad har et »uudnyttet potentiale« i landbruget. Så hvorfor er det, at det cirkulære system med sine mange fordele er så langt fra et gennembrud? 

»Langt størstedelen af nutidens landbrugssystemer er hverken cirkulære eller bæredygtige, da de er afhængige af intensiv brug af eksterne input,« konstaterer Bram Moeskops, der er forsknings- og innovationsmanager hos økologernes europæiske sammenslutning Ifoam EU. 

Han mener, at der generelt har været for lidt fokus på at skabe en cirkulær bioøkonomi, hvilket har betydet mangel på politiske rammer og synergi imellem systemerne, så de kan indgå i et fælles kredsløb. 

Det har også medført manglende viden hos landmændene og rådgiverne om, hvad man kan gøre i praksis, og for økologerne har det betydet en afhængighed af konventionel gylle. 

»En stor hindring i at få næringsstoffer fra samfundet tilbage til landbruget er manglen på korrekt sortering og forarbejdning. Såvel have- og køkkenaffald som slam kunne give glimrende næring til landbruget, såfremt det er rent og sikkert at bruge. Men der er alvorlige bekymringer for forurening med mikroplast i komposten eller forurening med medicinrester i slam,« siger Bram Moeskops, som dog minder om, at der ér eksempler på recirkulering i form af økologernes fokus på sædskifte og kvælstofbinding med efterafgrøder. 

Svært at finde penge 

Uffe Jørgensen er en anden, der kender til de forhindringer, der har været i at skabe et cirkulært system. Han er seniorforsker og centerleder for Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomi og indtager derfor en førende rolle i den danske forskning på området. 

For hans vedkommende går udfordringen i høj grad på at finde finansiering til forskningsprojekterne. Han mener, at det i årenes løb har handlet for meget om at skrue lidt på knapperne inden for de eksisterende systemer, og fondsmidlerne til forskningen afhænger i høj grad af, om man kan fremlægge en plan for de økonomiske udsigter på kort sigt. 

Hvis ’Farm to Fork’-strategien bliver håndhævet tilstrækkeligt, og man ikke udvander ambitionerne, rummer fremtiden en cirkulær økonomi karakteriseret ved agroøkologiske og økologiske praksisser, kortere forsyningskæder og et reduceret tab af næringsstoffer.

— Bram Moeskops, forsknings- og innovationsmanager hos økologernes europæiske sammenslutning Ifoam EU

Med andre ord skal der være penge i det, og det giver ikke meget manøvrerum for forskerne, hvis der skal tænkes i helt nye baner. 

»Det er især svært, hvis man ønsker at lave tingene helt om og først skal finde ud af, hvad der er op og ned. Vi skal helst kunne præsentere en økonomisk rentabel model inden for fem år,« forklarer han og efterlyser både visioner og muligheder for disruption: Der skal tænkes mere langsigtet, og man skal være åben for at gå helt nye veje. 

»Skal vi nå målene om at blive cirkulære og kulstofneutrale inden for 30 år er vi nødt til at tænke ud af boksen. Noget skal selvfølgelig forblive, som det er, mens andet skal laves helt om,« siger han. 

Der ér fremskridt at spore

For manglen på recirkulering er der stadig, hvilket sætter sit mærkbare aftryk på miljøet, biodiversiteten og klimaet. Alt sammen problemer, som EU har gentaget, at der skal gøres noget ved. 

»Der er udfordringer forbundet med vores samlede arealanvendelse: Vi har et for stort tab af næringsstoffer og kulstof, og det skaber samtidig et miljøproblem,« forklarer Uffe Jørgensen, som dog mener, at landbruget ér blevet bedre til at recirkulere gødningen. 

»Det er recirkuleringen fra det øvrige samfund, der er det helt store problem. Meget lidt af det, der kommer ud fra landbruget, kommer tilbage i form af næringsstoffer. Der kommer lidt slam tilbage, men det kan man jo ikke bruge i økologien,« påpeger han. 

Både han og Bram Moeskops ser derfor positivt på EU’s seneste udspil og løfter om at skabe et bæredygtigt fødevaresystem. 

En visionær plan 

Konkret vil Europa-Kommissionen fremsætte forslag om at indføre et mål for nedbringelsen af madspild og undersøge muligheden for tiltag, der sikrer en større grad af bæredygtighed i distributionen og forbruget af fødevarer. 

Derudover vil kommissionen iværksætte en analyse i, hvordan man kan erstatte engangsemballage, fremme genbrug af vand i landbruget og industrien, og så vil den udvikle en integreret plan for forvaltning af næringsstoffer. 

Uffe Jørgensen kalder det »visionært« og taler ligefrem om, at et gennembrud inden for cirkulær bioøkonomi – såfremt det kommer - vil være et definitivt vendepunkt - for landbruget, som med balance i det økologiske regnskab ikke længere vil være prügelknabe i debatten om udpining af jorden, klimaaftrykket og udvaskning af næringsstoffer. 

Bram Moeskops mener, at EU med sin plan for landbruget har sendt et »stærkt politisk signal« om at skabe en fødevarepolitik, der er mere bæredygtig og retfærdig: 

»Hvis ’Farm to Fork’-strategien bliver håndhævet tilstrækkeligt, og man ikke udvander ambitionerne, rummer fremtiden en cirkulær økonomi karakteriseret ved agroøkologiske og økologiske praksisser, kortere forsyningskæder og et reduceret tab af næringsstoffer.« 

Flere artikler fra samme sektion

EU-kommissær vil ikke ændre antibiotikaregler

EU vil ikke ændre eller dispensere for reglerne om veterinære lægemidler trods dansk bekymring for stigende antibiotikaforbrug. Det viser en aktindsigt, som Maskinbladet har fået.

09-08-2022 2 minutter EU

Miljøstyrelsen giver dispensation til brugen af endnu et forbudt pesticid

Danske landmænd må i en periode i år bruge pesticidet pyraflufen-ethyl i kartofler, selv om det ikke er godkendt. Miljøstyrelsen har nemlig endnu en gang givet dispensation til brug af et ellers forbudt pesticid.

12-07-2022 3 minutter Pesticider

Dyrevelfærd i økologien: Der er fortsat plads til forbedring

Økologisk Landsforening har talt varmt for at sende dyr ud på græs og give dem rum til at udleve en mere naturlig adfærd. Udelivet rummer dog også farer for dyrene.

05-07-2022 9 minutter Dyrevelfærd